Noget om Finnjollen

Nedenstående er et forsøg på at samle information omkring så mange aspekter omkring Finnjollen som muligt i en forhåbentlig overskuelig form, således at potentielle og nye finnjollesejlere kan blive lidt klogere på det idrætsredskab som en finnjolle er.

Mast og sejl er motoren for en sejlbåd, og med den ustagede mast der er på en finnjolle har mastens egenskaber meget stor  indflydelse på hvor hurtigt en finnjolle sejler. Lad os indse det med det samme, at sejle finnjolle kræver fysik, både med hensyn til styrke og udholdenhed. At finde rundt på banen, trimme og tænke et par skridt frem stiller krav til det mentale, især da man typisk også er fysisk udfordret mens man sejler. Man kan om finnjollesejlads sige; det bliver ikke lettere, du sejler bare hurtigere når du kommer i bedre form. Skrog, ror og sværd er selve det som skal drives frem, mentalt fylder denne del meget i vigtigheden af hvor hurtig en finnjolle sejler, men reelt kan man komme langt med mindre end det sidste nye. Andet udstyr, såsom endeløse liner og smarte blokke er vigtige for at kunne håndtere jollen, men opfylder de kravene til funktionalitet og bruges de rigtigt er der ikke mere i det.

Opsummerer man ovenstående og forsøger at give omtrentlige procentvise fordeling blandt de enkelte elementer i Finnjolle sejlads ender man med noget i denne stil:

  1. Mast og sejl                           50%
  2. Rorsmanden                         30%
  3. Skrog, ror og sværd            15%
  4. Andet udstyr                         5%

Satser man på højeste niveau skal man selvfølgelig optimere alle ovenstående parametre, men for os almindelige sejlere skal man til enhver tid huske, at det især for Finnjolle sejlads gælder, at det er timerne på vandet som tæller. Jo flere timer, jo bedre kender du dit udstyr, og kan skifte til et gear som passer til forholdene, og dermed få det bedste ud af situationen. For det er de færreste kapsejladser som afholdes i forhold som er de samme over såvel en dag, som hele stævnet. Så brug tiden på vandet i stedet for at nørkle med alle mulige andre ting. Dette punkt er til enhver tid det billigste punkt at optimere, det koster ’kun’ tid men giver så rigeligt igen.

I det følgende vil der være en gennemgang af de 4 ovenfor nævnte punkter afsluttende med anbefalinger til, hvad der skal investeres for at kunne følge med og vinde. Det er ikke så dyrt som man skulle tro.

Masten

Hvordan en konkurrencedygtig mast skal se ud har ændret sig over tid, og vil bestandigt ændre sig. Den primære drivkraft i denne proces er klassens olympiske status, hvor hver potentiel olympisk deltager og land investerer store beløb i at få en konkurrencefordel. Dette er muligt da klassereglerne giver ganske vide grænser for selve udformningen og stivheden af masten, men på samme tid sikrer, at de vigtigste fysiske parametre har nogle minimum- og maksimumværdier.

Den kontinuere udvikling nyder vi weekend warriors/hyggesejlere godt af. De, som har sejlet Finnjolle igennem/over flere årtier kan nikke genkendende til, at det er blevet lettere at få en Finnjolle til at sejle med de nye sejl og master, men at det fortsat er lige så svært som altid at få den til at sejle stærkt. Den nuværende trend er relativt stive vingemaster. Da skiftet fra alumaster til kulfibermaster skete var moden en rund og, sammenlignet med i dag, blød mast.

Finnjolle master måles ved at fiksere mastefoden og understøtte masten på dæksringen, og så hænge 12 kg i mastetoppen mens masten er vandret. Målingen foretages i to planer, bagud og til siden, og man måler både mastetoppens totale udbøjning og hvor krum masten er i ’agterliget’. Resultatet af en sådanne måling kunne se ud som følger (mm udbøjning):

Blød mast til let sejler (omkring 85kg):

Afstand           ¼                    ½                 ¾                 Tip

F/A                  91                    121                 91                  525

Side                79                    122                 116                385

Mast til tung sejler (omkring 105 kg):

Afstand          ¼                    ½                   ¾               Tip

F/A                  86                     116                  86               510

Side                74                     115                  106              360

En mast til 95 kg sejler ligger midt mellem de to. Tallene er taget fra Patas hjemmeside, men svarer nogenlunde til de maste- og sejler- kombinationer som der er og virker i det danske felt. Tip-målene vist ovenfor er til en rorsmand i god form. Er man ikke i superskarp form bør man vælge en blødere mast, eller med fordel vælge en med 5 til 10 mm større tipmål.

Når vi i daglig tale omtaler forskellige master som stive eller bløde så benytter vi typisk midtermålene (118, 120, 123) som udgangspunkt, men disse tal er ikke en reel indikator af hvor stiv en given mast er, de angiver kun hvor meget den bøjer over svanehalsen og til mastetoppen. Det måletal som angiver hvor meget spænding der er på agterliget ved en given mastehældning, og hvor meget masten bøjer til siden (= sejlet tvister) når ’agterligsspændingen overskrides er tipmålene.

Et eksempel: Richard Berg Larsen har en mast som han synes er underlig:

Afstand           ¼              ½               ¾                  Tip

F/A                   83              120             94                  480

Side                 85               129              113                 404

Her er det tydeligt at snakker vi de sædvanlige mål 120/129 så er dette en blød mast. Kigger vi på tipmålene, så er masten meget stiv bagud, og blød til siden. Dvs der skal meget vind til før agterliget åbner op (alternativet er at masten skal lægges mere ned end Richard gør med sin ’normale’ mast for at få den til at åbne tidligere) og når den så åbner op, så twister sejlet meget. Hvis man sætter et sejl lavet til ovenstående eksempler på standard master på denne  mast, så vil sejlet opføre sig anderledes end tiltænkt. Typisk mere hult og twistet på samme tid.

Da masten er bådens motor skal der bruges tid på at finde en mast som passer til ens sejlstil og evner. I gamle dage lød rådet at man skulle finde ud af hvad topsejlerne brugte og så finde noget blødere. Den regel er nok stadig gældende.

En praktisk bemærkning omkring mastemåling er, at måleunøjagtigheden nok er +/- 1mm, da snoren man måler til ikke altid er helt ’lige’ og man ikke altid måler vinkelret på snoren, samt endnu vigtigere at der kan være forskel på hvordan master bøjer til hver sin side. Dette skyldes produktionsprocessen hvor forstærkningerne lægges inden i masten inden hærdningen, og hvor selv ganske små variationer i placeringen af kulfibrene kan have stor indflydelse på stivheden. Så rådet er, køber du en mast så mål den igennem, og udfør sidemålingerne på begge sider og accepter en forskel på +/- 1 mm for det kan alligevel ikke måles mere nøjagtigt. Der er udstyr i Vallensbæk som muliggør denne måling.

En optimal mast jævnfør sejlmagerne og de som laver master skal bøje på følgende måde, således at masten bøjer på en måde som passer til hvordan sejldugen/faconen ændrer facon i henhold til den skiftende belastning:

F/A 75%  100% 75%
Side 65%  100% 91%

De to eksempler er derfor meget tæt på optimale og sikkert ikke noget som man umiddelbart kan købe hos en masteleverandør uden at blive flået. Der er ingen tilgængelige anbefalinger på hvad tipmålet skal være, udover hvad som findes ovenfor.

De fleste nyere joller sælges normalt uden mast, så her skal man købe denne separat. Finnjollemaster med vingeprofil er ganske holdbare, og holder også sine mål over tid, så det er ikke nødvendigt at købe en ny mast. Kigger man på hjemmesiden er der normalt brugte master til salg. Ellers kan man spørge i forum, og så findes der typisk en løsning. De mest udbredte masteproducenter i Danmark er Wilke og Hit-mast. Hvor HIT er den billige, men ikke langsommere, masteproducent. Rådet med at måle masten inden køb skal ikke glemmes når man køber brugt mast.

Sejlet

Når den optimale mast er fundet (og jeg ved ikke hvad det er) så er det med at finde et sejl som passer. Sejlmagerne arbejder med et norm-sejl som er tilpasset en mast til en sejler omkring de 95kg jævnfør ovenstående maste eksempler. Har man en blød mast skal der så lægges ekstra mastekurve ind for at få tingene til at passe sammen, er den stivere skal der fjernes mastekurve. Sejldugen som benyttes til Finnjollesejl er ganske fleksibel og kan derfor håndtere mastebøjningen uden problemer. Det skal dog noteres at de moderne sejlduge ikke kan håndtere master med mere end ca 124 mm midtermål.

Det er teorien, som krydres af at er man en lettere sejler (eller kan man ikke hænge solen sort) så kan man med fordel vælge et sejl som er fladere, ligesom en tung sejler med en lidt for blød mast kan vælge et sejl med lidt mere mastekurve. Udsagn om at sejlet er lavet til masten er i min optik en sandhed med modifikationer, da det til enhver tid vil være en tilnærmelse efter sejlmagerens bedste vurdering. Jeg har selv sejlet ganske hurtigt med et sejl lavet til en 120 mast (for det er den måling som sejlmageren bruger) på min 118 mast (som reelt er en 115/110 mast) uden at kunne se at sejlet står forkert. Samme mast fungerer også ganske godt med et fladere sejl lavet til en lettere sejler. Otto Strandvig har på sin meget stive Concept mast sejlet hurtigt i let luft med et sejl til en meget blød mast, så heller ikke på dette område er der tale om en eksakt videnskab, med klare regler og anbefalinger.

Hvilket sejl man skal vælge afhænger af sejlmageren. Men de fleste har sejl som er tilpasset rorsmandens vægt, samt om man ønsker en et sejls eller en to sejls garderobe. Finnjollesejl er et specialistområde, så brug en af klassens anerkendte sejlmagere når du køber sejl. Et andet alternativ er at købe brugte sejl af topsejlerne. Her får du sejl som er ganske lidt brugt, men nok til at de ikke fungerer på topplan, til en ganske fornuftig pris typisk under halv pris. Og skal du være sikker på at det er et godt sejl. Så check at det er blevet målt ind til et stort stævne.

Har man fået de nødvendige timer på vandet, er sikker på at rorsmanden ikke er det svageste led, så er et lettere brugt sejl en klar opdatering og mulighed for at sejle hurtigere for en rimeligt beløb.

Rorsmanden

Finnjollen stiller krav til fysikken, og er en dejlig måde at opleve sammensmeltningen af mand og maskine. Alt andet lige så vil den sejler med den bedste fysik vinde. Op til omkring 4 sekundmeter vind kan lettere sejler omkring de 80 være med. Kommer der mere vind stilles der både krav til styrke og udholdenhed. Skal man kunne følge med under de fleste forhold er en vægt mellem 95 og 105 kg et godt udgangspunkt. Jo lettere, jo bedre form. Finnjollesejlads er af mange blevet sammenlignet med at løbe cross country inklusive armgangspartier samtidigt med at man spiller skak. Umiddelbart modstridende faktorer. De som sejler med pulsmåler kan fortælle at man typisk når meget tæt på sin maksimumpuls på lænseren når der er fri pump. Gennemsnitspuls over en sejlads hvor man ligge i den bedre ende af feltet er på cirka det samme som der skal til for at cykle med omkring 30 km/t i gennemsnitshastighed.

Rent praktisk betyder det, at man som Finnjollesejler der ønsker at nyde sejladsen under de fleste forhold skal sørge for at være i nogenlunde form. På kryds skal der hænges og trimmes skøde, og på læns skal der arbejdes igennem når der er fri pump. Og pulsen på lænseren skyldes ikke udelukkende faremomenterne på færden, men den fysiske belastning.

Det anbefales derfor at man udover timerne på vandet bruger noget tid på konditionstræning og styrketræning. At hale og trimme skødet på kryds kan godt sidst på et stævne være ganske hårdt. Så kom ud at løbe, cykle eller noget i den stil. En romaskine er også et godt apparat at besøge, da bevægelsen træner nogenlunde de samme muskler som der bruges på lænseren samtidig med at den giver en god kondition.

Husk at mangler du fart på kryds, så hæng. Er den stadig gal med farten og masten står nogenlunde, så hæng mere uden at det går ud over koncentrationen og højden. Virker det stadig ikke, så hæng endnu mere. Når de 3 trin er overstået, så invester noget tid i din fysiske træning inden der bruges penge på udstyr. Et års medlemskab af Fitness World (eller lignende) er altså billigere end nye sejl, mast og båd. Og det virker.

Hvis nogen skulle ønske at vide hvad der skal til for at vinde Finn Gold Cup (VM) tilbage i 80’erne, så kan det oplyses at Stig Westergaard havde et kondital på 64 for en mand på omkring de 95 kg. Stig var også den danske eliteatlet med de stærkeste ben indtil Thomas Laursen (Nu Mørup Petersen) overtog tronen. Så er barren sat. Højt. Om brugen af snus også er en forudsætning skal være usagt.

Jollen

Nogen vil mene at dette er den vigtigste del for at være konkurrencedygtig. Her skal man huske at der i de + 60 år som finnjollen har eksisteret har været investeret store summer og megen tankevirksomhed i at få en fordel her. Alle kombinationer inden for klassereglernes plus minus 5 mm har været afprøvet i fuldskala tankforsøg(=kapsejlads). Nuvel, der har været udvikling over de sidste år godt bakket op af marketingbrag, men de har ikke været så store at det har gjort de gamle både ukonkurrencedygtige på hobby/amatør plan. Otto Strandvig sejler ganske stærkt i en Devoti fra 97, og Jens Kristian sejlede hurtigt i en modificeret 79 Vanguard sidste sæson, Michael Staal har sejlet meget stærkt i en Pata, bare for at give nogle eksempler.

Gennem tiderne har der været mange producenter af Finnjoller. Da en Finnjolle er solidt bygget har den et ganske langt liv, også selvom den er blevet brugt ganske meget til træning og konkurrencer. Nogen vil mene at en Finnjolle lige skal sejles til for at være hurtig, og der er eksempler på magisk hurtige både gennem tiderne. Disse eksempler har typisk være kombineret med meget dygtige sejlere, så skal nok tages med et gran salt.

Skal man have en jolle hvor det ikke er den som vil være begrænsningen i en tid fremover bør man efter pengepung vælge mellem disse producenter:

  • Vanguard, især årgang 78 til 83, var top både indtil Devoti overtog den markedet i starten af 90’erne. En Vanguard vil kræve lidt omsorg for at komme ud og sejle. Der findes beskrivelser på hvad der skal til for at få den frem i feltet på hjemmesiden, ellers kan Jens Kristian kontaktes for detaljerne. En Vanguard har på grund af sin skrogfacon en fordel i let luft og på kryds i krapsø. Skipperen skal dog være frygtløs på læns, da man skal være over båden hele tiden. Dette forhold reduceres med diverse ombygninger. En Vanguard med mast og sejl vil kunne anskaffes fra omkring 10.000.
  • Lemieux bådene er udtænkt af Larry Lemieux. Larry er en top finnjollesejler som inden han begyndte sin egen produktion havde optimeret og bygget adskillige hurtige Vanguarder. Lemieux bådene var de første som blev ’rettet’ ud lige som de moderne Devotier (efter 2000, og indtil Fantasticaen) er det. Med andre ord, meget hurtige både især på læns. En Lemieux kan skaffes fra omkring 25.000 og vil ikke være en begrænsning for at kunne sejle op til et Dansk Mesterskab.
  • Devoti har siden begyndelsen af 90’erne leveret både til verdenseliten og os andre. Der har været forskellige modeller over tid. Startende med en Modificeret Vanguard til egne design senere. En Devoti er bygget solidt og holder til tidens tand. Der kan være revner i samlingen mellem dæk og skrog, men disse er uden betydning og viser bare at båden er bygget til grænsen og har været brugt. Uanset hvilken årgang du vælger får du en konkurrencedygtig båd. De tidlige årgange kan erhverves for omkring 25.000 for skroget, mens nyere skrog går for mellem 50.000 og 80.000. Normalt er ror, bom, jollevogn og presenning inkluderet i disse priser. Nogen mener at årgang 2002/03 fra form 1 bygget i England (genkendes ved at der under lønningen i bagbord side er en (og kun en) forhøjning) er hurtige, hvorfor denne årgang holder prisen bedre. Jonas HC og Ben Ainslies OL 2012 både er fra denne årgang og from.
  • Devotis seneste model er Fantasticaen, hvor moderne design værktøjer og den seneste viden omkring hvad der skal til for at få en båd til at sejle stærkt er bragt i spil inden for klassereglerne. Dette er båden som de olympiske håb sejler og træner i. Det skal noteres at designet betyder, at båden først er hurtig i forhold til traditionelle finnjoller når der skal hænges og på læns når der må pumpes. Og at tolerancerne for at den sejler hurtig er mindre end for en traditionel Devoti. Disse både kan kun købes som nye, så regn med mere end 100.000 for et skrog.
  • Pata har lavet Finnjoller i meget lang tid. Startede med at lave Vanguard kopier inden murens fald, og har siden udviklet flere modeller. Minus modellerne er smallere i forskibet end standard udgaven. Seneste udgave er optimeret således at vandlinien er ens når båden krænger over. Bådene er meget velbyggede med en høj finish. En Pata vil ikke være en begrænsning for ens resultater. En stort set ubrugt Pata med sejl og mast kan erhverves for under 60.000. Ældre joller kan anskaffes for omkring 30.000 sejlklare.
  • Petticrow er den sidst tilkomne producent. Drivkraften bag den nye båd er Tim Tavinor som sammen med Luca Devoti var drivkraften bag udviklingen og etableringen af Devoti finnjollerne i 90’erne. Tim var leder af det engelske værft som producerede Devoti finnjollerne indtil produktionen blev flyttet til Polen i begyndelsen af 00’erne. Så Petticrow har en ganske stor viden om hvad der skal til for at få en finnjolle til at sejle stærkt. Hypet har været at faconen er baseret på en 3D scanning af Ben Ainslies 2002 Devoti ’Rita’, hvorfor der er tale om en generelt let sejlet båd. Der findes endnu ikke mange brugte Petticrows til salg, men enkelt er set til salg for omkring 85.000 for skroget alene.

Når det gælder skroget, kan man et stykke hen ad vejen måle sig til om skroget er konkurrencedygtigt ved at studere tyngdepunktets placering og svingningsradius. Der er også vigtige mål i hvordan springet (kølprofilen) af båden er, som udover producenten angiver om man har en hurtig båd. Den sidste del omkring hvordan skrogets vridnings- og bund-stivhed er kan vi ikke måle, men der er en erfaring i klassen om hvad som virker og ikke virker. Det sidste udtrykkes i en ’Tribal knowledge’ omkring hurtige både/årgange, hvis man altså spørger de rigtige.

Alle ovenstående producenter har leveret ror og sværd til jollerne som er af meget høj kvalitet. På ældre joller skal man checke at sværdet ikke er begyndt at korrodere, samt at roret er lige og uden brug/huller. Et nyt brugt ror vil sammen med en afstivning af agterspejlet medføre en væsentligt bedre styring af jollen og dermed give en fordel. Der findes mange specialror i handlen, men roret er begrænset af klassereglernes minimumsvægt hvorfor der normalt ikke er meget at hente her for os almindelige sejlere. Dette udover lire-effekten af et kulfiberror.

Alt det andet

Til en Finnjolle som skal fungere hører, at alle trimliner fungerer uden friktion og at man kan få fat i dem og justere dem når man hænger. Et skøde som man kan holde i gennem længere tid og som ikke giver sig unødigt. En bundblok med skralde funktion som holder skøbet fast. Om der skal center skødning eller klemmer på sidedækket er en smagssag. Men det man kapsejler med skal også være det man træner med. Tæt skrog og bailere er også et krav. Om sværdet skal være justerbart er rart hvis man bruger det. Ellers er det bare endnu et punkt som man ikke ’når’. At man kan justere mastehældningen og placeringen i dækket på milimeter er af største betydning for farten. Her findes der viden om hvor tingene skal står som udgangspunkt. Så kan du altid forsøge dig frem bagefter.

Men, det er ikke her de store fordele findes. Det er på alle de andre punkter. Det her er finishen når alt andet virker, men normalt her de fleste starter.

/Jens Kristian Andersen