Success i en Finnjolle kræver fokus på mast/sejl og afhænger af rorsmanden mens jollen ’blot’ skal være i orden.
Finnjollen er en klassebåd hvor alle kan bygge en jolle og sejle kapsejlads i et Finnjolle felt så længe at jollen er i besiddelse af et målebrev. Tolerancerne på en Finnjolle er generelt inden for 10mm på alle betydende skrogmål, og lidt mere på udformningen af dækket. Disse tolerancer har i jollens 70 års levetid været brugt til fuldskala forsøg på at få en fordel overfor konkurrenterne. Det skal her bemærkes at der er tale om marginale forskelle på de forskellige finnjolledesigns, og at fordelene under nogle forhold altid koster på performance under andre forhold. Mere herom senere.
Man kan så længe man ikke ændrer på skrogfaconen ombygge sin Finnjolle med dobbeltbund, nyt mastefod maling mm. For at sikre at det fortsat er en Finnjolle anbefales det at man som ejer efter større ombygninger eller efter nogle års ejerskab får vejet og svingtestet jollen inden deltagelse i store stævner. Det skal her bemærkes at det er vigtigere at have jollen på minimum svingtest end at vægten er på minimum (116 kg).
Vægten på en Finnjolle er ganske høj, og da der er klasseregler for vægtfordelingen (Den såkaldte Lamboley test) betyder det at en Finnjolle holder sig konkurrencedygtig i ganske mange år. En mere end 10 år jolle er ikke en begrænsning for at være konkurrencedygtig. Det er primært manden som sejler båden og riggen som bestemmer hvor godt det går.
Nedenstående er et forsøg på at samle information omkring så mange aspekter omkring Finnjollen som muligt i en forhåbentlig overskuelig form, således at potentielle og nye finnjollesejlere kan blive lidt klogere på det perfektionerede idrætsredskab som en finnjolle er.
Mast og sejl er motoren for en sejlbåd, og med den ustagede mast der er på en finnjolle har mastens egenskaber meget stor indflydelse på hvor hurtigt en jollen sejler. Næstvigtigste del er rorsmanden, for lad os indse det med det samme, at sejle finnjolle kræver både styrke og udholdenhed. Oveni fysikken er mentalt overskud så man kan finde rundt på banen, trimme og tænke et par skridt frem, især da man typisk også er fysisk udfordret mens man sejler. Sidst kommer skrog, ror og sværd. Det som skal drives frem, hvilket jo normalt fylder mest når man overvejer hvordan man kommer til at sejle hurtigere eller vasker og polerer sin båd.
Opsummerer man ovenstående og forsøger at give en omtrentlig procentvis fordeling blandt de enkelte elementer i Finnjolle sejlads ender man med noget i denne stil:
Mast og sejl 40%
Rorsmanden 50%
Skrog, ror og sværd 10%
I jævne ord: Sørg for at have et fornuftigt skrog, en god rig og fokuser så på at få rorsmanden til at kunne sejle og trimme båden til den forholdene på vandet. Hermed også være sagt at andet udstyr, såsom endeløse liner og smarte blokke er vigtige for at kunne håndtere jollen, men opfylder de kravene til funktionalitet og bruges de rigtigt er der ikke mere i det. Udover det mentale med at tingene er i orden.
Satser man på højeste niveau skal man selvfølgelig optimere alle ovenstående parametre, men for os almindelige sejlere skal man til enhver tid huske, at det især for Finnjolle sejlads gælder, at det er timerne på vandet som tæller. Jo flere timer, jo bedre kender du dit udstyr, og kan skifte til et gear som passer til forholdene, og dermed få det bedste ud af situationen. For det er de færreste kapsejladser som afholdes i forhold som er de samme over såvel en sejlads, en dag, som hele stævnet. Så brug tiden på vandet i stedet for at nørkle med alle mulige andre ting. Dette punkt er til enhver tid det billigste punkt at optimere, det koster ’kun’ tid men giver så rigeligt igen.
I det følgende vil der være en gennemgang af de 3 ovenfor nævnte punkter.
Masten
Hvordan en konkurrencedygtig mast skal se ud har ændret sig over tid, og vil bestandigt ændre sig. Den primære drivkraft i denne proces er klassens olympiske status, hvor hver potentiel olympisk deltager og land investerer store beløb i at få en konkurrencefordel. Dette er muligt da klassereglerne giver ganske vide grænser for selve udformningen og ikke stiller krav til stivheden af masten, men på samme tid sikrer, at de vigtigste fysiske parametre har nogle minimum- og maksimumværdier.
Den kontinuerte udvikling nyder vi weekend warriors/hyggesejlere godt af. De, som har sejlet Finnjolle igennem/over flere årtier kan nikke genkendende til, at det er blevet lettere at få en Finnjolle til at sejle med de nye foliesejl og carbonmaster, men at det fortsat er lige så svært som altid at få den til at sejle stærkt hele tiden. Den nuværende trend er relativt stive vingemaster, som sammen med sejlet kan tilpasses sejlere af forskellig størrelse og fysisk formåen med det resultat at de stort set sejler lige hurtigt under de fleste forhold.
Uanset jollens alder anbefales det at skifte til en kulfibermast, da dette væsentligt forbedrer jollens fart og håndterbarhed under alle forhold. I forhold til en aluminiums mast forsvinder der også 3 – 4 kg fra stævnen hvilket også giver forbedrede sejlegenskaber.
Finnjolle mastens stivhed bruges til at fortælle sejlmageren hvordan forkurven på sejlet skal være samt til at vurdere om masten passer til rorsmandens vægt.
Der er en anerkendt 12 kg målemetode som bruges til at måle master med, og værdierne nedenfor giver en indikation på hvordan en mast skal bøje for at passe til rorsmandens vægt under de fleste forhold.
Blød mast til let sejler (omkring 85kg):
Afstand ¼ ½ ¾ Tip
F/A 91 121 91 525
Side 79 122 116 385
Mast til tung sejler (omkring 105 kg):
Afstand ¼ ½ ¾ Tip
F/A 86 116 86 510
Side 74 115 106 360
En mast til 95 kg sejler ligger midt mellem de to. Tip-målene vist ovenfor er til en rorsmand i god form. Er man ikke i superskarp form bør man vælge en blødere mast, eller med fordel vælge en med 5 til 10 mm større tip mål. Sejler man kun på fladt vand kan en stivere mast anvendes.
Da masten er bådens motor skal der bruges tid på at finde en mast som passer til ens sejlstil og evner. I gamle dage lød rådet at man skulle finde ud af hvad topsejlerne brugte og så finde noget blødere. Den regel er nok stadig gældende.
De fleste nyere joller sælges normalt uden mast, så her skal man købe denne separat. Finnjollemaster med vingeprofil er ganske holdbare, og holder også sine mål og præstationer over tid, så det er ikke nødvendigt at købe en ny mast efter få år. De mest udbredte masteproducenter i Danmark er Wilke og Hit-mast. Begge producenter laver gode master, hvilket betyder at det ikke er masteproducenten som afgør hvor hurtigt du sejler. Efter introduktionen af HIT pro masten er byggekvaliteten/lækkerhedsfaktoren for HIT master kommet på samme niveau som en Wilke. Pata laver også meget hurtige master, men der er ikke så mange af dem i Danmark. Anbefalingen er: Find en mast som passer dig og lad ikke producenten være afgørende. Og hvis muligt så prøv masten over en længere periode inden du køber den. Har du ikke mulighed herfor så henvend dig til de mere erfarne sejlere for at få råd til hvordan en passende mast skal se ud.
Oveni fokus på at finde den rigtige mast, så skal man sikre sig at man kan justere mastens placering i dæk og bund på millimeter. For det er typisk ganske små tolerancer på dette område som afgør hvor hurtigt man sejler. De fleste danske finnjollesejlere arbejder med at finde en god allround opsætning, og så bruge den under alle forhold. Denne standard opsætning hjælper de erfarne gerne med at få din båd indstillet til. Bare spørg.
Sejlet
Når den optimale mast er fundet (og jeg ved ikke hvad det er) så er det med at finde et sejl som passer. Sejlmagerne arbejder med et norm-sejl som er tilpasset en mast til en sejler omkring de 95kg jævnfør ovenstående maste eksempler. Har man en blød mast skal der så lægges ekstra mastekurve ind for at få tingene til at passe sammen, er den stivere skal der fjernes mastekurve. Her er der dog ikke tale om eksakt videnskab, da forsøg har vist at tilsyneladende forskellige master bøjer stort set ens ved samme belastning som masterne sejles med.
Finnjollesejl er et specialistområde, så brug en af klassens anerkendte sejlmagere når du køber sejl. Hvilket sejl man skal vælge afhænger af sejlmageren. Men de fleste sejlmagere tilbyder sejl som er tilpasset rorsmandens vægt, samt om man ønsker en et sejls eller en to sejls garderobe. Det kan anbefales at simplificere tingene, således at man sejler med en mast og et sejl uanset forholdene. På den måde undgår man at blive fanget med forkert udstyr under ændrede forhold, og samtidigt så er opgaven for rorsmanden simpel: Få udstyret til at virke bedst muligt.
Et andet alternativ er at købe brugte sejl af topsejlerne. Her får du sejl som er ganske lidt brugt, men nok til at de ikke fungerer på topplan, til en ganske fornuftig pris typisk under halv pris. Og skal du være sikker på at det er et godt sejl. Så check at det er blevet målt ind til et stort stævne. Hiv det op på masten og ser det fint ud, så er det bare timer på vandet.
Rorsmanden
Finnjollen stiller krav til fysikken, og er en dejlig måde at opleve sammensmeltningen af mand og maskine. Alt andet lige så vil den sejler med den bedste fysik vinde og dermed kan man udfordre procentsatserne ovenfor. Generelt kan man sige at op til omkring 4 sekundmeter vind kan lettere sejler omkring de 80 være med. Kommer der mere vind stilles der både krav til styrke og udholdenhed. Skal man kunne følge med under de fleste forhold er en vægt mellem 95 og 105 kg et godt udgangspunkt. Jo lettere, jo bedre form. Finnjollesejlads er af mange blevet sammenlignet med at løbe cross country inklusive armgangspartier samtidigt med at man spiller skak. Umiddelbart modstridende faktorer.
Rent praktisk betyder det, at man som Finnjollesejler der ønsker at nyde sejladsen under de fleste forhold skal sørge for at være i nogenlunde god form. På kryds skal der hænges og trimmes skøde, og på læns skal der arbejdes igennem når der er fri pump. Og pulsen på lænseren skyldes ikke udelukkende faremomenterne på færden, men også den fysiske belastning. En sejlmager har regnet på det, og kommet frem til at det svarer til at ro med 2.00 min/500m på en romaskine at sejle læns med fri pump bare nogenlunde optimalt (200watt i andre termer, hvilket er en ganske høj belastning).
Det anbefales derfor at man udover timerne på vandet bruger noget tid på konditionstræning og styrketræning. At hale og trimme skødet på kryds kan sidst på et stævne godt være ganske hårdt. Så kom ud at løbe, cykle eller noget i den stil. En romaskine er også et godt apparat at besøge, da bevægelsen træner nogenlunde de samme muskler som der bruges på lænseren samtidig med at den giver en god kondition. Der er et specifikt træningsprogram på hjemmesiden fra den Engelske olympiske komite som kan bruges som inspiration.
Husk at mangler du fart på kryds, så hæng. Er den stadig gal med farten og masten står nogenlunde, så hæng mere uden at det går ud over koncentrationen og højden. Virker det stadig ikke, så hæng endnu mere. Når de 3 trin er overstået, så invester noget tid i din fysiske træning inden der bruges penge på udstyr. Et års medlemskab af Fitness World (eller lignende) er altså billigere end nye sejl, mast og båd. Og det virker.
Jollen
Nogen vil mene at dette er den vigtigste del for at være konkurrencedygtig. Her skal man huske at der i de ca 70 år som finnjollen har eksisteret har været investeret store summer og megen tankevirksomhed i at få en fordel her. Alle kombinationer inden for klassereglernes plus minus 5 mm har været afprøvet i fuldskala tankforsøg(=kapsejlads). Nuvel, der har været udvikling over de sidste år godt bakket op af marketingbrag, men de har ikke været så store at det har gjort de gamle både ukonkurrencedygtige på hobby/amatør plan.
Skal man have en jolle hvor det ikke er den som vil være begrænsningen i en tid fremover bør man efter pengepung vælge mellem disse producenter:
Vanguard, især årgang 78 til 83, var top både indtil Devoti overtog den markedet i starten af 90’erne. En Vanguard vil kræve lidt omsorg for at komme ud og sejle. Der findes beskrivelser på hvad der skal til for at få den frem i feltet på hjemmesiden, ellers kan Jens Kristian kontaktes for detaljerne. En Vanguard har på grund af sin skrogfacon en fordel i let luft og på kryds i krapsø. Skipperen skal dog være frygtløs på læns når det lufter, da man skal være over båden hele tiden. Dette forhold reduceres med diverse ombygninger. En Vanguard med mast og sejl vil kunne anskaffes fra omkring 10.000.
Lemieux bådene er udtænkt af Larry Lemieux. Larry er en tidligere top finnjollesejler som inden han begyndte sin egen produktion havde optimeret og bygget adskillige hurtige Vanguarder. Lemieux bådene var de første som blev ’rettet’ ud lige som de moderne Devotier (efter 2000, og indtil Fantasticaen) er det. Med andre ord, meget hurtige både især på læns. En Lemieux kan skaffes fra omkring 25.000 og vil ikke være en begrænsning for at kunne sejle op til et Dansk Mesterskab.
Devoti har siden begyndelsen af 90’erne leveret både til verdenseliten og os andre. Der har været forskellige modeller over tid. Startende med en Modificeret Vanguard til egne design senere. En Devoti er bygget solidt og holder til tidens tand. Der kan være revner i samlingen mellem dæk og skrog, men disse er uden betydning og viser bare at båden er bygget til grænsen og har været brugt. Uanset hvilken årgang du vælger får du en konkurrencedygtig båd. De tidlige årgange kan erhverves for omkring 25.000 for skroget, mens nyere skrog går for mellem 40.000 og 80.000. Normalt er ror, bom, jollevogn og presenning inkluderet i disse priser. Disse både refereres normalt som Devoti Classic.
Devotis seneste model er Fantasticaen, hvor moderne design værktøjer og den seneste viden omkring hvad der skal til for at få en båd til at sejle stærkt er bragt i spil inden for klassereglerne. Dette er båden som de olympiske håb sejler og træner i. Det skal noteres at designet betyder, at båden først er hurtig i forhold til traditionelle finnjoller når der skal hænges og på læns når der må pumpes. Og at tolerancerne for at den sejler hurtig er mindre end for en traditionel Devoti, hvilket betyder at der skal bruges ganske meget tid på at trimme masten til forholdene. Der er efterhånden et brugt marked for disse både, men de er fortsat dyre. Det skal noteres at kan man ikke pumpe på lænserne så er den ikke hurtigere end en Devoti Classic.
Pata har lavet Finnjoller i meget lang tid. Startede med at lave Vanguard kopier inden murens fald, og har siden udviklet flere modeller. Minus modellerne er smallere i forskibet end standard udgaven. Seneste udgave er optimeret således at vandlinien er ens når båden krænger over og har agterskib som en Fantastica. Bådene er meget velbyggede med en høj finish. En Pata vil ikke være en begrænsning for ens resultater. Ældre joller kan anskaffes for omkring 30.000 sejlklare.
Petticrow er den sidst tilkomne producent som ikke rigtigt er kommet i gang i stor stil. Drivkraften bag den nye båd er Tim Tavinor som sammen med Luca Devoti var drivkraften bag udviklingen og etableringen af Devoti finnjollerne i 90’erne. Tim var leder af det engelske værft som producerede Devoti finnjollerne indtil produktionen blev flyttet til Polen i begyndelsen af 00’erne. Der ses ikke mange Petticrows i de internationale felter.
Når det gælder skroget, kan man et stykke hen ad vejen måle sig til om skroget er konkurrencedygtigt ved at studere tyngdepunktets placering og svingningsradius. Der er også vigtige mål i hvordan springet (kølprofilen) af båden er, som udover producenten angiver om man har en hurtig båd. Den sidste del omkring hvordan skrogets vridnings- og bund-stivhed er kan vi ikke måle, men der er en erfaring i klassen om hvad som virker og ikke virker. Det sidste udtrykkes i en ’Tribal knowledge’ omkring hurtige både/årgange, hvis man altså spørger de rigtige.
Alle ovenstående producenter har leveret ror og sværd til jollerne som er af meget høj kvalitet. På ældre joller skal man checke at sværdet ikke er begyndt at korrodere, samt at roret er lige og uden huller/delaminering.
Og til sidst alt det andet som alligevel ikke har betydning
Til en Finnjolle som skal fungere hører, at alle trimliner fungerer uden friktion og at man kan få fat i dem og justere dem når man hænger. Et skøde som man kan holde i gennem længere tid og som ikke giver sig unødigt. En bundblok med skralde funktion som holder skødet fast. Om der skal center skødning eller klemmer på sidedækket er en smagssag. Men det man kapsejler med skal også være det man træner med. Tæt skrog og bailere er også et krav. Om sværdet skal være justerbart er rart hvis man bruger det. Ellers er det bare endnu et punkt som man ikke ’når’.
