Referat Ekstraordinær generalforsamling 2017

Dato: 16. september 2017

Sted: Dragør Havn

Referent: Michael Staal

Dirigent: Frank Hansen

 

Punkter til Dagsorden:

  1. Godkendelse af foreningens regnskab 2016
  2. Kontingentfastsættelse
  3. Eventuelt

Dirigenten konstaterede at den ekstraordinære generalforsamling var rettidigt og lovligt indkaldt.

Ad 1)

Kasserer Jacob Dalgaard Nielsen orienterede om udarbejdelse og resultat af regnskab 2016, herunder ønsket til den ekstraordinære generalforsamling om at acceptere afskrivning af udgifter på kr 1525,47, der ikke forefindes bilag for.

De fremmødte godkendte enstemmigt kassererens forslag til afslutning og resultat af 2016 regnskabet.

Ad 2)

Kasserer Jacob Dalgaard Nielsen fremlagde budget for indeværende og kommende år, der udviser et fornuftigt driftsoverskud, der modsvarer foreningens tidligere beslutninger om krav til opbygning og bevaring af likviditet og egenkapital.

På den baggrund foreslog kassereren at fastholde det nuværende  årskontingent, hvilket de fremmødte enstemmigt godkendte.

Ad 3)

Foreningens tradition med at betale for en ‘ikke for dyr’ middag til alle fremmødte sejlere og officials ved DM er udfordret i 2019, hvor DM afholdes som optakt til Masters. Forsamlingen og den fremmødte bestyrelse blev enige om, at denne tradition ikke opretholdes på samme vis ved DM i 2019. Bestyrelsen blev opfordret til at tænke over, hvordan vi så forholder os til bespisning af sejlere og officials ved denne lejlighed.

Michael Staal

Budget for 2017

Regnskab 2016