Michael Staal – Om Finnjolletrim

Som optakt til træningslejren i Egå er Michael Staal blevet bedt om at forklare, hvordan han trimmer sit BM sejl. Baggrunden er, som han siger: ‘Jeg bliver beskyldt for altid at have en pæn speed 🙂.’

Michael Staal forklarer:

Det er nok også rigtigt, men forklaringen er mere en kombination af flere faktorer, end hvor meget jeg hiver i de snore, som vi har til rådighed i Finnjollen.

I må nøjes med at få en forklaring om trim på kryds. Jeg er ikke den rette at spørge, når det gælder trim og fart på læns 😟. Til gengæld får I en meget detaljeret forklaring om kryds.

  • Jeg har aldrig satset på at have den hurtigste Finnjolle!
    Men det er fedt, når man indimellem rammer topfart. Det varer dog sjældent et helt baneben. Og der er altid held involveret, når det sker.
    Min vurdering er, at:
  1. Det er muligt at sejle 5-10% kortere distance (eller på anden måde klogere) end gennemsnittet af feltet, ved at sejle en “rigtig vej” (dem er der flere af på hvert baneben).
  2. Det er meget, meget svært at sejle 5% hurtigere gennem vandet end gennemsnittet af feltet. Med de banelængder vi sejler til DM, så svarer det til ca 20 bådlængder (knap 100 meter) pr baneside.
  • Derfor satser jeg hellere på at altid at have en god grundfart og koncentrere mig mere om at sejle en god vej op ad banen:
  1. En grundfart som jeg kan sejle med lukkede øjne – eller snarere: med hovedet og øjnene ud af båden.
  2. En grundfart som er mulig, selvom jeg ikke får fintrimmet konstant.
  3. Og som forhåbentlig sikrer, at jeg ikke laver alt for mange fejl i vejvalget op og ned ad banen.
  • Den tilgang til at sejle en kapsejlads betyder, at jeg som regel i løbet af en sejladsserie har et højt bundnviveau. Jeg kommer sjældent rigtig galt afsted i enkeltsejladser.

Hvordan laver jeg så min gode grundfart?

  1. Jollen er en standard Devoti årgang 2012 uden dikkedarer.
  2. Masten er en Wilke årgang 2004. Det vi kalder en standard mast ift udbøjning agterover (85-117-84-515) og lidt blødere til siden end standardmasten (74-118-109-400). 
    Det vigtigste for mig er, at den bøjer harmonisk agter over. Det vil sige har den samme relative udbøjning under de forskellige belastninger vi sejler med.
    Med en sådan mast vil et sejl med standard mastekurve passe til masten i alle vindstyrker, når man bruger indhal og cunningham fornuftigt.
  3. Jeg bruger kun 1 (et) og samme sejl altid. Både til træning og kapsejlads. Jeg kan blive fanget i sporadiske afvigelser fra dette grundprincip. For eksempel træning i 12 m/s.
    På den måde lærer jeg mit sejl at kende under alle forhold, og det bliver mere en rygmarvsmanøvre at trimme sejlet, end det er en bevidst hjerneaktivitet (som vil fjerne mine tanker fra at finde en god vej op og ned ad banen).
  4. Til træning øver jeg mine få grundindstillinger af sejltrim og går ikke i panik, når f.eks. Jens Kristian kører henover mig med mere fart, Allan går højere end mig eller Otto forsvinder på sit flyvende lænsetæppe.
  5. Jeg har engang lært, at hemmeligheden i at sejle hurtigt er, ikke at sejle langsomt!
    Det skal forstås sådan, at det er bedre at sejle 90-95% af teoretisk topfart i 90% af tiden, end at sejle 95-100% af teoretisk topfart i 75% af tiden.
    Lige netop dette forhold er en meget vigtig del af min plan.
  6. Med et lidt rundere og mere åbent sejl er det lettere at holde gang i jollen over lange perioder. Men det kan kun undtagelsesvis levere 100% top speed.
    Det lidt fladere og mere lukkede sejl har en højere topspeed, men det er sværere at holde jollen i gang over lange perioder. Især med den gennemsnitlige træningsmængde vi magter. Her er måske forklaringen på, hvorfor vi ikke kan producere samme fart med et nyere sejl købt af en OL sejler, som OL sejleren kunne! Når vi forsøger os med disse sejl, så falder vi for ofte af hesten og bruger kostbar tid og hjerneceller på at komme op på hesten igen.
    Jeg vil hellere ride på en lidt rundere, behageligere og en anelse langsommere hest. Den kommer alligevel ofte hurtigere frem end de slanke travheste, der for ofte mister travet.
  7. Med denne indstilling til at lave en god grundfart, så er BM sejlet et rigtigt godt valg for mig. De gamle North HV2 var jeg stor fan af tidligere. De kunne lidt det samme som BM sejlet. Der er også andre sejl på markedet, som kan lidt det samme som BM sejlet, men BM er efter min mening det sejl, der mest konsekvent leverer det, jeg har brug for.

Trim af BM sejlet:

  1. Jeg har masten sat på Devoti Classic standard målene (som jeg knap nok husker, men Jens Kristian kan fortælle dem: forkant mastering til stævn, agterkant mast til sværdbolt i midtplacering).
    Jeg flytter aldrig på masten. Undtagelsen er +12 m/s (hvor jeg piller 5-10 mm ud af dækket agten for masten). Og sværdet følger med agterover, når jeg husker det. 
    Sværdet står altid i midtplacering, når jeg ikke lige har glemt at jeg sejlede i +12 m/s sidst! Sjovt nok har jeg engang været flyvende i meget let luft med sværdet helt agter igennem et helt DM, fordi jeg havde glemt at stille det tilbage i midt position.
    En venlig nordmand har i 2016 målt min agterligsspænding til 34 kg med dette mastetrim, og det skulle være meget passende i forhold til min vægt. Mon ikke det stadig ligger på +/- 34 kg 😁
  2. Mit nuværende BM sejl har været brugt i 2 år til al træning og kapsejlads.
    Undervejs er det krympet lidt, men det ældes med ynde. Derfor kan nedenstående råd om trim godt afhænge lidt af, hvor brugt dit BM sejl er. Jo ældre – desto mindre skal der hales i Cunningham.
  3. Meget let vind – du sidder på dørken eller løjgangen
    • Udhal skal helt ud. Der er mere end rigeligt med facon i sejlet fordi masten ikke er krummet ret meget.
    • Indhal og Cunningham er helt løst for at forhindre at sejlfaconen flyttes fremad. Faconen er i forvejen langt fremme fordi masten ikke er bukket.
    • Løjgang er helt ude, eller næsten helt ude. Jeg sigter efter, at bomnokken er lidt udenfor rælingen.
    • Skødning er meget løs. Hvis vinden skal have en chance for at komme ud af sejlet, så må agterliget ikke være for stramt. Jeg plejer at slække så meget ud, at den nederste sejlpind er parallelt med sejlretningen. Så er der en bedre chance for, at vinden kan slippe ud af sejlet uden for meget turbulens.
    • Prioriter at sejle lavt og hurtigt, fart – fart – fart!
    • Alternativ på helt fladt vand, men dette her kræver lidt tilvænning og timers træning:
      • Udhal skal helt ud.
      • Hiv bommen i dæk og sæt bomnedhalet!
      • Slæk skødet og din bom skal stå cirka 30-35 cm over dæk.
      • Fiksér løjgangen i midten.
      • Træk de værste folder ud med indhalet.
      • Tag skødet direkte fra bommen, men gennem blokken så du har en 1:2 udveksling.
      • Sæt fart på, minimer rorbevægelser til at absolut minimum og svar i stedet på vindændringer (retning, tryk) ved at trimme storsejlet. Du skal ikke være bange for at sejle lavt, bare det går stærkt. Når først du får bygget fart op, så kommer højden i form af meget mindre afdrift. Med dette trim kan det lade sig gøre at gå op til 20% hurtigere, så længe du sejler i fri vind og ikke skal vende for meget. Det er noget besværligt at stagvende med tot bomnedhal.
      • Princippet i dette trim er, at det flade sejl er mere præcist over hele arealet og vinden kan passere sejlet uden samme turbulens som det runde sejl. Men det kræver kontinuerligt trim af skødet og minimal brug af roret (på roret følger du blot meget langsomt op på vinddrejninger og tryk).
  4. Let vind – du sidder på dækket
    • Udhal er helt ude på fladt vand. Ved bølger kan du slække 1-2 cm.
    • Cunningham er løst.
    • Indhal bruges til at trække de værste folder ud af forliget, men slækkes med det samme så det er 2-5 cm fra agterkant mast. Dette skal som regel gentages efter hver vending.
    • Skødning er temmelig løs og bommen +/- 20-40 cm over dæk.
      Skødningen er hemmeligheden bag farten i disse forhold. Derfor sidder jeg altid med skødet i hånden og arbejder næsten konstant med det. Haler lidt ind når der er fart på, for at få lidt højde, og slækker med det samme af, når jeg fornemmer at farten risikerer at gå af. Det er en konstant bevægelse henover en balance, der hele tiden forskyder sig efter vindtryk og bølger.
    • Løjgang hales ind så bomnok er akkurat udenfor eller lige over ræling. Hvis der trimmes meget ind og ud på skødet, så risikerer man også at skulle følge løbende med på løjgang. Når jeg ikke har tid til det, så er det langt vigtigere at prioritere rigtigt skødetryk.
  5. Mellem vind – du har r….. ude over kanten
    • Udhal er slækket 1-4 cm (aldrig mere end det).
    • Indhal er sat så det er i bund, men gerne 1-2 cm fra agterkant mast.
    • Cunningham er på nyere sejl sat løst for at tage de værste folder ud, men pas på med ikke at stramme forliget, for så begynder du at flade toppen af sejlet. Og det skal du ikke, så længe du ikke hænger max.
    • Løjgangen er temmelig langt ude. Jeg synes det går bedst, når bomnokken er mellem 0-4 cm ude over rælingen. Det er fra min side en prioritering af fart frem for højde. Tip: Når du sejler hurtigt kommer du først til den næste skralder – og det er ikke så ringe endda.
    • Storskødet bliver stadig brugt aktivt, men du kan i perioder hive bommen i dæk og bruge skødeklemmen. I bølger er der dog ofte brug for i korte perioder, at slække lidt på skødet, men jeg har ikke en altid gældende opskrift til disse forhold. Det afhænger også meget af bølgeretning. Hvor ofte sejler du med forskelligt trim på styrbord/bagbord halse? Tager du højde for bølgeretning/form, strømmens påvirkning af jollen osv.?
      Disse forhold synes jeg ofte er de sværeste at sejle i. Prioriter timer på vandet og god grundfart over at nørde med mastetrim og forskellige slags sejl.
  6. Frisk vind – du hænger max 
    • Udhal er 0-4 cm slækket (slæk lidt når der er bølger, men kun hvis du også haler indhalet).
    • Indhal er hårdt sat, hvis der er 2-4 cm slæk på udhal. Dette for at faconen i sejlet ikke flytter for hurtigt tilbage, hvilket giver rorpres.
    • Cunningham begynder at blive brugt for at tage rorpres af, som typisk opstår når man er overpowered. I perioder hvor vinden løjer en anelse, hvilket altid sker, så gælder det om som det første at få slækket på Cunningham. Ofte skal det ledsages af, at man også lige løfter på skødet inden bommen hales i dæk igen.
    • Løjgang køres endnu længere ud. Jeg hader rorpres og bruger ofte løjgangen til at lette på rorpresset. Jeg kan sagtens sejle med bommen 10 cm fra rælingen i disse forhold.
    • Storskødet er typisk halet så bom går i dæk. Når bomnokken begynder at komme mere end 8-10 cm udover rælingen, så kan den også komme længere ned. Og det er ikke altid rigtigt. Derfor sker det ofte, at min bom er et par cm eller 4 over dæk, når bommen kommer så langt ud.
  7. Hård vind
    • Udhal er helt ude.
    • Indhal er hårdt sat.
    • Cunningham får en over nakken.
    • Løjgang er helt ude eller max 5 cm halet.
    • Skødet er sat i klemmen og bommen 0-5 cm over dæk.
      Hemmeligheden i at sejle hurtigt under disse forhold er: styretræning og udholdenhed, samt ikke mindst at slå rigtigt på vindspringende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s