Det åbne Internationale Dragør Mesterskab blev en DM revanche

Finnjoller i frisk vind ud for Dragør Sydstrand. Foto: Nikolaj Kistorp.

Dragør Sejlklub var arrangør af det traditionsrige åbne og internationale Dragør Mesterskab for Finnjoller i weekenden 12-13. september 2020. Populært kaldet ’det rigtige DM’.
Stævnet har også undertitlen ”DM revanche” og sådan blev det i år.
Jens Kristian Andersen, Lars Hall og Frank Hansen fik i særlig grad vist, at der er mere fart i dem, end Danmarksmesterskabet i august i Reersø afslørede. De 3 sejlere endte hhv. som nr 2, 3 og 5 ved Dragør mesterskabet.
Martin Mikkelsen var også tæt på at få sin revanche, men en ærgerlig udgået i sidste sejlads ødelagde en meget flot indledning.
Vejrudsigten for weekenden lovede solidt blæsevejr. Og sådan blev det.
3 sejladser blev gennemført lørdag i +/- 10 m/s vind fra sydvest. Baneleder Kim Pedersen fik dygtigt manøvreret en god og fornuftig lang bane på plads ud for Dragør Sydstrand. Her kan der ofte stå en del strøm. Der var strøm, men ikke så kraftig som man jævnligt oplever det. Til gengæld var den lidt mere ’tricky’ end ofte set. Taktikken på kryds bestod i at sejle i bund på højre fløj umiddelbart efter start. Og ikke bare det, men det betalte sig at gå over lay-line! Vendte man blot 50 meter under lay-line, så blev man straffet af de joller, der sejlede ’for langt’. Der har stået en eller anden form for særligt strømskel, som ikke var til at se på grund af vind og bølger.
Peter Overup fra Limhamn var ikke den første til at opdage den rigtige taktik, men han var bedst i de 2 første sejladser til at reagere, hvilket blev belønnet med 2 førstepladser. Jens Kristian Andersen, Lars Hall og Martin Mikkelsen fulgte Peter Overup til dørs.
Lørdagens tredje sejlads blev vundet af Michael Staal tæt forfulgt af Jens Kristian Andersen og Peter Overup mens Frank Hansen sejlede sig sikkert ind på 4. pladsen med sin bedste præstation denne dag.

Jens Kristian Andersen, DEN 246, runder foran Lars Hall, DEN 6, og Martin Mikkelsen, FIN 218. Foto: Nikolaj Kistorp.

Efter en hurtig votering blandt sejlerne blev talsmanden sendt til baneleder for at aftale, at en fjerde sejlads skulle sejles. Umiddelbart efter 10 minutters varsel signalet øgede vinden mærkbart, og en ny hurtig votering endte med enighed om, at nu var det alligevel slut denne dag.
Selvom de 3 sejladser blev gennemført i meget frisk vind og gode bølger, så var der ikke brug for assistance fra følgebådene til at hjælpe de kæntringer, som selvfølgelig skete undervejs. Havde assistance været nødvendig, så var 4 følgebåde/mærkebåde med dygtige frivillige klar til at assistere.
Hvad lærte vi ellers af denne dag?
Otto Strandvig kunne lære os, at der trods alt er sket en udvikling i jollerne i de sidste 40 år! Otto sejlede i sin renoverede 40 år gamle Vanguard, men med den mast og sejl, som han for 3 uger siden blev Danmarksmester med. I let vind kan Vanguard’en stadig være med, men ikke i blæsevejr. Otto Strandvig måtte tage til takke med en samlet 6. plads.
På land lærte vi, at grillpølser og molebajer er rigtig godt. Det har vi lært før, men nogen ting er gode at lære igen og igen.
Vejrudsigterne for søndagen lovede samme eller mere vind, end det vi oplevede lørdag. Efter en ny votering blev sejlerne derfor enige om at afslutte stævnet med de 3 gennemførte sejladser lørdag. Desværre en dum beslutning at træffe, men måske endnu dummere at spilde en søndag på alligevel ikke at få sejlet.
Dragør Sejlklub med baneleder og de mange frivillige blev behørigt hyldet af sejlerne og alle parter glæder sig til igen at sejle det rigtige DM i Dragør til næste år.
Desværre betød vejrudsigt, Corona, konfirmationer mm at antallet af tilmeldte og fremmødte var lavere end håbet. I 2021 bliver vi langt flere. Finnjolleklubben har vokseværk både øst og vest for Storebælt.

Vinder af Dragør Mesterskabet 2020, Peter Overup, Malmö Segel Selskab, i det gode skib ’Scania’. Peters venner fra Malmö sejler i hhv. ’Hamlet’ og ’Ofelia’. Alle 3 bådnavne er adopteret fra de sidste 3 Dragør-Limhamn færger, som stoppede med at sejle i 1999. Foto: Tobias Elkær.

Resultater:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s