Finnjollemaster – Referat af Dan Slater Web foredrag

Dan Slater (New Zealandsk Finn OL deltager med mere) holdt i slutningen af marts 2020 tre web-foredrag. Foredragene var for betalende gæster og selvom Deres udsendte har adgang til optagelserne, kan de desværre ikke distribueres.

For at vi alle kan få  glæde af guldkornene har jeg derfor lavet et referat af de 4 timer.

Første session handlede primært om master, dels til OK jollen og dels til Finnjollen.

Jeg holder mig af flere grunde til at referere hvad DS fortalte om Finnjollemaster.

Wilke version 1 og Wilke version 2 har forskellige profiler hvor W2 har tilnærmet sig Hit version 1.

Hit er i opbygningen en rund mast med næsten rette linjer til hulkehlen hvorimod W-1 har dybden længere tilbage. Det betyder at Hit-1 og W-2 har bedre strømning på luv siden i let vejr. Hit-1 s opbygning gør at den tvister og får dermed yderligere forbedret strømningen.

W-1 bliver bedre jo længere løjgangen kommer ud.

DS bekræftede hvad Undermåleren og Deres udsendte mistænkte, nemlig at Hit-master bøjer forskelligt SB/BB og at målebrevet er vejledende hvorimod Wilke bøjer ens til begge sider og indenfor 1mm af målebrevet.

Hit er fabrikeret af Ceilidh (www.carbonmasts.com) men det er Hit der ejer formen til masterne.

Mastens mål

Mastens tyngdepunkt og blyets placering skal være så  tæt ved minimum som muligt. Korrektionsvægten skal være så tæt på 1 kg bly som muligt. Det er lettere at få den rigtige vægtfordelingen med high modulus kulfiber (altså en særlig stiv kulfiber), men det kræver mere viden at opbygge masten fordi væggene forside og bagside bliver meget tynde pga den brede profil. Der Vægtykkelsen i siderne er op til 6mm tykke.

Tip udbøjningen fortæller hvordan masten bukker under svanehalsen. (Red: Det er en forenkling men fortvivl ikke: Vi har lavet et program, der udregner krumningen og hvor meget udbøjningen under svanehalsen påvirker tipmålet.) Finn master er generelt stive under dæk og bløde F/A.

Det er  ønskværdig at udbøjningen F/A er jævn således at 1/4 og 3/4 målene er nogenlunde ens. Det er nemmere at sejle med en mast, der har store F/A bøjning og lav F/A tip.

Sideværts skal 1/4 målet  være mindre en F/A 1/4 målet; 1/2 målene nogenlunde ens og 3/4 målet større end F/A 3/4 målet.

DS fortæller at når vi hænger skaber vi et moment SW, der svarer til 8kg i toppen af masten, altså i runde tal 5m * 8kg * g = 400 Nm hvorimod FA svarer nogenlunde til de 12kg vi måler med. Sanity check: Agterliget ca 6m, bommen er ca 3m dvs vinklen er 60 grader. Cos(60) = 0,5 og vi sejler med 33kg i kappespænding så  der skulle måles med 16,5kg i stedet for 12kg. Dvs DS er ikke helt skævt på den.

Om sejlet

For sejlet mener DS at den nederste halvdel giver højde og den øverste fart. De to nederste sejlpinde skal pege mod luv, den midterste skal være parallel med bommen og den øverste skal falde ud når der kommer et pust.

Stive sejlpinde kan forbedre sejlets profil i hård luft (åbner sejlet) og bløde i let (lukker sejlet).

Konkurrencesejl er i dag optimeret til læns med mindre mastekurve og mere facon i banerne.

Mastekurven i sejlet skal være så stor at der ikke trækkes folder på kryds. For at checke dette kan man eventuelt fotografere skråt bagfra, hvor en lige stor del af masten skal være skjult af sejlet. Der hvor masten skjules af sejlet er der for meget mastekurve. Det skal gøres når bommen er i dæk.

Mastetrim

Det er DS opfattelse at når der sejles og måles på masterne, så har den lette sejler med en blød mast ofte en udbøjning, som er meget tæt på den tunge sejler med den stive mast. Forskellen i mastestivhed bruges til at korrigere for forskellen i SW (Sejler hænge moment, se ovenfor)

Mastehældningen varierer meget lidt (op til 5mm i dæk eller bund) men masten flyttes op til 20mm frem og tilbage. Det passer fint med at vi rykker frem og tilbage både i bund og dæk og at kappespændingen holdes i mellem 33 og 35kg.

> Thats all folks, Otto S

One response to “Finnjollemaster – Referat af Dan Slater Web foredrag

  1. Det var nogle gode foredrag han holdt og min OK jolle mast har den rigtige bøjning til min vægt og da jeg også sejler med North så har jeg ingen speed problemer 😁🇩🇰 Mvh Lars

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s