Indtryk fra en førstegangsdeltager til Finn World Masters

Indtryk og eftertanker fra Master VM

Året store mål – og i master sammenhænge vel også sejlsportsmæssigt den største begivenhed – er netop overstået – nemlig Finn Masters VM, som blev afholdt i Skovshoved fra den 7. – 14. juni.

Den forgangne uge er blevet brugt til oprydning af grej og udstyr, (læs: våddragten lugter næsten ikke længere) og at få båden hjem igen i egen havn. Og naturligvis til eftertanke af de mange indtryk fra stævnet.

Som ny i klassen (jeg købte min første Finn i efteråret 2018) mødte jeg selv op, uden nogen som helst forventninger til det resultatmæssige udfald. Til gengæld så jeg frem til en uge med masser af gode sejladser og i godt selskab med andre Finnjolle entusiaster. Og det blev virkelig den store oplevelse, som jeg havde set frem til.

Det sejladsmæssige først.
KDY og event shairman Anders Müralf havde sørget for rammerne var på plads med masser af søde og hjælpsomme frivillige – både på land i forbindelse med indskrivning og tjek af både, som fungerede effektivt og smidigt, og ikke mindst på vandet i de vigtige safetyboats, som kunne hjælpe sejlerne ud af de største problemer. Der var planlagt 2 sejladser pr. dag – dog kun 1 sejlads onsdag og fredag.

Race officer Peter S. Lübeck og Christian Lærke stod for de sejladsmæssige rammer var på plads. Det er selvsagt en stor udfordring af få i alt 241 både og 8 planlagte sejladser afviklet under fair og ens betingelser. Det lykkedes til UG. Bl.a. blev feltet hver dag ved tilfældig fordeling delt i et gult og et blåt felt, á ca. 120 både startende med 10 min. mellemrum. Der blev lagt en bane, som bestod af en ydre og indre bane, hvor gult felt efter første kryds skulle sejle halvvind ud til ydre bane, mens blåt felt først skulle sejle ud til ydre bane efter 2 opkryds. Det fungerede fint – indtil sejlerne ikke selv kunne holde rede på, hvilket mærke der skulle rundes. Det betød bl.a. en træls DNF til undertegnede i 5. sejlads, da det gik op for mig, at jeg havde forsejlet mig og derfor valgte at udgå.
Den ca. 800 m. lange startlinje gav god plads til bådene – dog med nogen trængsel, hvis man valgte at deltage i kampen om den perfekte start. Mindre kunne også gøre det, da fri vind og manøvremulighed var vigtigt for et godt resultat.
Trods udfordrende vindforhold og en del omstarter lykkedes det af få afholdt 7 ud af 8 planlagte sejladser.
Herfra stor ros til banelægningen og juryen, som bl.a. var tilstede på vandet og fra følgebåde overværede alt gik retfærdigt til.

Det sociale
Ikke mindst fadøls baren indrettet i en af båd-hallerne i havnen viste sig at være det perfekte samlingssted og udgangspunkt for dagens moleøl og anekdoter fra dagens sejladser. Arrangørerne havde også sørget for, at alle deltagere var blevet forsynet med drinksbilletter, så det kolde øl hurtigt kunne komme i kruset uden unødvendigt forsinkende led. Dertil – også i dansk ånd – kunne deltagerne nyde en grillet pølse, som kunne stille den værste sult.

Onsdag aften var der arrangeret festmiddag på bakken i Øl og Vingod. Ja – de udefrakommende deltagere har virkelig fået en indføring i dansk kultur. Til alles tilfredshed – at dømme efter stemningen og den højlydte snakken ved bordene.

Ingen undskyldning
Noget af det, der gjorde det største indtryk på mig, var klassen Super Legends for alderen 80+. Det var vildt livsbekræftende at se de gamle gutter til den afsluttende præmieceremoni modtage først præmier for deres indsats, men især de øvrige deltageres hyldest, højlydte anerkendende tilråb og klappen, vidnede om stor beundring, anerkendelse og ydmyghed over for disse kæmper og deres præstationer, og det gjorde stort indtryk. Trods alderen uundgåeligt havde sat sine spor, og for nogle også havde besværliggjort gangen, skal man bestemt ikke tage fejl af deres evner til at sejle og tumle jollen.

Som Johannes Møllehave en gang sagde. ”Hvis man en morgen vågner op, og man ikke har ondt i kroppen – så er det fordi man er død”. Livet skal mærkes – det må være denne livsbekræftende tilgang til livet, som holder vores Super Legends i gang. Og måske også os andre? Det får vi at se om 25 år. Men først skal der sejles i Grand Masters og Grand Grand Masters før vi overhovedet kan kalde os Legends.

Det er tydeligt, at niveauet hos Mastersejlerne generelt er meget højt og feltet tæller sejlere, der har deltaget i VM, WC m.v., samt dygtige Finnsejlere med mange års erfaring i klassen – og stor sejsportserfaring i øvrigt. Alligevel er der plads til alle, og der vises hensyn og hjælpsomhed, og man mødes af venlige smil og god stemning. Både på vandet og på land til moleøl og pølser.

Jeg kan kun opfordre til at komme ud og lege med os andre. Næste gang vi mødes og sejler fra dansk havn er i Dragør d. 7. og 8. september – hvor der i øvrigt også er generalforsamling i Dansk Finnjolle Klub. Kan man ikke vente, er der Svenske Mesterskaber i Marstrand 2., 3. og 4 august og Norsk Mesterskab i Hankø 17. og 18. august.

God vind og god træning. Håber vi mødes på vandet – og til moleøl og grillpølse.

DEN298

Sakset fra indlæg på Facebook, og delt her for de som ikke er på den platform

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s