Træningen til 2019 sæsonen er for længst i gang

Andre Højen Christiansen er i fuld gang med at forberede sig til 2019 sæsonen, hvor næste runde af OL landeudtagelsen sker til EM på Sicilien midt i Maj.

Her følger en situationsrapport fra Andre i Athen, Grækenland:

Turen er gået til Athen, hvor en stor gruppe af de bedste europæiske Finnjolle sejlere har valgt at etablere træningslejr. Selv har jeg aldrig sejlet i Grækenland, men blot været på ferie på ”charter øerne”, så det er med til at gøre det interessant .

Indtil videre har vi haft fire dage med let vind, hvilket har givet anledning til at få luftet de ”gule” sejl. Vejrudsigterne lover hænge luft senere på ugen – det bliver lækkert!

Efter nogle uger på egen hånd i Danmark, hvor jeg primært har sejlet mod joller mm., som sejler væsentligt hurtigere end mig (49´er, Nacra, Moth og Kite – foil), er det nu rart igen at konkurrere på lige vilkår. Der skal tilmed kæmpes for hver en meter, når de 3 podie placerede sejlere fra Finnjolle VM i Århus er at finde på startlinjen!

Når vi ikke sejler, så snakker vi selvfølgelig også om World Sailing’s nylige beslutning om at frasortere Finnjollen efter OL i 2020. Vi er af indlysende grunde meget uforstående overfor deres beslutning, da vi mener at Finnjollen besidder ret mange kvaliteter, som bestemt hører til på det olympiske program og generelt i sejlsportsverdenen. Her må især Finnjollesejlernes fysik nævnes, da den på mange måder er med til at hæve overliggeren for hvor meget fysik, der kræves i sejlsport.

Dette mener jeg er vigtigt, da man i den almene befolkning sidestiller sejlsport med Rosé vin og hvad der ellers hører til. Det er et punkt, som den nyligt tilførte OL kølbådssejlads ikke ligefrem vil ændre på, uanset at man sejler 24 timer uafbrudt.

Herudover er Finnjollen en af de få klasser på OL programmet, som er med til at give dybdegående forståelse af, hvordan selv mindre ændringer i udstyret har indflydelse på farten, ligesom man som sejler aktivt kan deltage i denne proces sammen med sejlmagere, masteproducenter og værfter.

Fælles for alle os OL kandidater i Finnjolle er, at vi har kæmpet siden vi var omkring 7 år gamle for at blive ekstremt gode til det, vi foretager os, og derfor gør det ondt, når verden forandres. Men sådan er det!

Slutteligt er der at sige, at vi alle sammen også er enige om, at dem i World Sailing, som tager disse beslutninger, åbenbart ved noget, som vi andre ikke ved. Vi forventer derfor, at forandringen vil være med til at styrke sejlsporten fremadrettet, hvilket er klart det vigtigste…

Lad fremtiden, som er meget svær at spå om, være god for sejlverdenen med eller uden Finnjollen på OL programmet!

Der kæmpes videre herfra!

Jeg vil desuden lige informere jer om, at jeg meget gerne agerer træner under Finn Masters 2019 i Skovshoved, hvis der er interesse. Tag endelig kontakt!

PS. Mine timer på Århus bugten i tæt kontakt med high performance bådene fik mig til at synes, at det ser mega fedt ud, og de få ture i de andres både (mange tak) fik også adrenalinen til at pumpe. Finnjolle sejlads er der, hvor mit adrenalin skal pumpe, og det klarer Finnjollen mindst lige så godt!

Andre Højen Christiansen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s