Sikker, sjov og sej singlehand kapsejlads!

Som en refleksion over de mange kommentarer til weekendens Silverrudder hændelser kan du her læse om ‘Alternativet til Silverrudder for ægte singlehand sejlere’.

Dansk Finnjolleklub er stor tilhænger af singlehand kapsejlads!

Vi synes dog, at det tager sig bedst ud i både, der er beregnet til singlehand sejlads.

Det er udfordrende og sjovt at sejle singlehand.
(Foto: Michael Kurz, Finn Masters 2017)

Formatet for Silverrudder og lignende singlehand kapsejladser i kølbåde stiller vi os lidt undrende over for, men det er en fri verden og skipper har ansvaret.

Det store antal tilmeldte deltagere til singlehand kapsejladser, som Silverrudder, er meget interessant og indikerer, at tilgangen til at sejle singlehand kapsejlads vil fortsætte i mange år frem. Den vækst kommer Finnjolleklubben også til at profitere af.
Måske vil nogle af de mange kølbåds-singlehandere se en fordel i fremover at ‘singelhande’ i en jolle i stedet for en blysvinger?

Dansk Finnjolleklub har flere gode tilbud til de mange Silverrudder tilmeldte, hvad enten de blev på land, opgav undervejs eller fuldførte:

  • En 100% sikker, lækker og hurtig Finnjolle kan købes for under 50.000 kr med årlige driftsudgifter under 10.000 kr.
  • Vi sejler ikke i længere tid ad gangen, end det er forsvarligt. Det vil sige i snit 4-6 timer pr dag til kapsejladser (både skal ligge i havn om natten!).
  • Kapsejlads i Finnjolle er ikke et risikofyldt koncept og vi oplever meget få grundstødninger.
  • På land og vand tilbyder vi føl-mentor ordninger og supplerer med præcis rådgivning, info møder mm. Du får nogle af landets bedste singlehand sejlere som personlig læremester i den fortsatte udvikling af dine sejlertalenter.
  • Til kapsejladser har vi en til lejligheden udvalgt ‘sejler ambassadør’, der samarbejder med baneledelsen. Både på vand og på land giver det en løbende god koordinering og afvikling af de sportslige aktiviteter.
  • Når vi træner og kapsejler, så er der lagt tid ind til den hyggelige snak og løgnehistorierne.
  • Aldersrelateret træning og kapsejlads. Vores medlemmer er i gennemsnit godt 50 år med et spænd fra 19 til +70 år.
  • Vi giver gratis prøvetimer på udvalgte havne i Danmark. Kontakt os via ‘Forum på www.finnjolle.dk‘.

En sidste og bæredygtig opfordring til de mange singlehandede kølbådssejlere fra Silverrudder:

SEJL BLYFRIT – SEJL FINNJOLLE! (tak til flerskrogssejlerne for at låne lidt af deres slogan)

Sejlerhilsener

Bestyrelsen
Dansk Finnjolleklub
Link: www.finnjolle.dk

Vi glæder os til at byde flere singlehand sejlere velkommen!
(Foto: Jacob Dalgaard Nielsen, Finnjolletræning i Dragør)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s