Endnu en hård dag på kontoret – Finn Masters dag 4

Forventningerne blandt mange sejlere her til morgen knyttede sig til, at de lokale havde forudsagt lidt mindre end 10 ms vind hen over dagen.

Det viste sig ikke at holde stik. I stedet fik vi godt og vel 10 ms fra de samme retninger som de andre dage. Sejladserne bød på overraskende tryk fra højre side af banen. Det narrede nogle, mens andre fik sig en positiv overraskelse. Dønningerne var vokset en kategori og gav basis for nogle suveræne planeture. Solen skinnede igen fra en skyfri himmel og det var dejligt varmt.

I toppen af resultatlisten skiller nogle sejlere sig ud med konstant gode placeringer. Det ligner en gentagelse af sidste års sejr til spanieren Rafael Trujillo.

Bedste dansker resultat i dag kom fra Michael Staal med en 9 plads i dagens første sejlads. Lars og Frank måtte begge udgå af den ene af dagens sejladser med grej havari. Så har vi alle 4 en af den slags.
Otto stod for dagens stabile resultat med en 14 og 10 plads, der placerer ham som nr 17 overalt inden den sidste sejlads fredag.
Lars Hall fik repareret skaden fra første sejlads og blev nr 11 i dagens anden sejlads. Lars er nu samlet nr 27.
Michael Staal er nr 39 og Frank Hansen er pt ikke kendt pga lidt rod i resultaterne.

Fra stranden kan vi berette, at rigtig mange tyske sejlere forventer at deltage i vores DM i år. Vores deltager rekord fra Kerteminde i 2014 står måske til at blive overgået?

I aften kokkererer vi flyvefisk hjemme på verandaen og afsluttende beretning følger i morgen.

Sejlerhilsener

Frank, Lars, Otto og Michael

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s