Dag 2 Finn Masters 2017

Endnu mere vind!

Efter lidt tøven fra baneleder blev dagens første sejlads på Barbados truttet i gang med en god halv times forsinkelse.

Den tøvende tilgang skyldtes, at vi havde betydeligt mere vind end på førstedagen, hvor vi efter fleres mening allerede lå på overgrænsen.

Men afsted vi kom med begge fleets. Anden fleet efter omstart. Solen strålede fra en næsten skyfri himmel og en godt og vel 2 meter høj dønning på tværs af vindretningen gjorde sejladsen ret udfordrende. Kæntrede joller lå pænt spredt ud over banen og flere kom hele tiden til. Der er mange flotte billeder på den officielle stævnehjemmeside, hvor man kan få et godt indtryk af forholdene på vandet.

Blandt de 4 danske deltagere var der enighed om, at forholdene på vandet nok var i overkanten. På den anden side er det ikke hver dag, man får lov til at sejle i 11-14 ms (med rocker pust oveni) i 28 grader varmt vand/luft og 2 meter bølger

Efter målgangen var der ikke mere tøven fra baneleders side. Vi blev sendt direkte i land pga for meget vind. Dagens anden sejlads blev annulleret.
Heldigvis var der meget godt styr på sikkerheden på vandet. Mange rescue både og nogle seje, knap så unge Finn sejlere, var den kombination, som gjorde det muligt at få en sejlads gennemført i dag.

Danske præstationer i dag:
Lars Hall nr 6, samlet bedste dansker som nr 20.
Otto Strandvig nr 6, bliver giftig i det samlede når han kommer af med sin fratrækker.
Michael Staal nr 18.
Frank Hansen nr 27.

Lars og Otto leverede dermed super præstationer på vandet i dag. Respekt!

I morgen afgøres det om Finn Masters 2019 kommer til Danmark. Der er desuden planlagt 1 sejlads og grill aften (pattegris cajun). Humøret er højt i dansker lejren og vi tøver ikke med at sende et stemningsbillede fra dagens evaluering på stranden.

Sejlerhilsener
Frank, Lars, Otto og Michael

One response to “Dag 2 Finn Masters 2017

  1. Her fra Dragør ser vi gerne at i kommer længer op på ranglisten.
    Søster og mor + svoger.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s