DM 2015 – Praktisk info

Kære Finnjolle DM deltagerSå er der kun to dage til, at vi stævner ud til start på årets Danmarks Mesterskab for Finnjoller.

Årets DM afvikles på ingen måde som vi plejer, da vi i år kommer til at teste en stribe nye tiltag. Tiltag som skal gøre det sjovere at deltage, samt være med til at udligne nogle af de udfordringer vi har haft i klassen.

Af væsentlige ændringer kan nævnes, at vi skal sejle på en helt ny bane type, sejle ultra korte sejladser, og op til 32 af dem, samt afslutte med tre finale sejladser for de 10 bedst rangerede både. I øvrigt et finalekoncept som aldrig er prøvet før, hvor der vil ske eliminering undervejs i finalerne!

Med stor hjælp fra Dansk Sejlunion og de bedste nationale og international regeleksperter er Sejladsbestemmelserne blevet udarbejdet, således at konkurrencen afvikles fair og i henhold til vores Finnjolle regler og kapsejladsreglerne generelt.

Udover de mange sejladser, den nye banetype og finalesejladserne, så afvikles DM i år uden fratrækker. Dette er valgt ud fra, at der sker en udligning henover stævnet, på grund af det forventelige store antal sejladser som skal sejles.

For at sikre alle for en god oplevelse vil der blive afholdt en kort orientering om sejladskonceptet (skippermøde) på torsdag kl. 11:00. Her vil den sejlende jury også fortælle lidt om den dømmelinje, som de vil lægge vedrørende regel 42.

Udover det sportslige er der lagt i ovnen til en solid social oplevelse på land: Daglig wetbar med snack til alle samt en afslutning med et brag af en fest.

Som noget nyt i år inkluder festen to billetter, således at I kan invitere Jeres bedre halvdel med til festen! Det eneste I skal gøre er at meddele regattakontoret. at I kommer to til festen, når I checker ind onsdag eller torsdag, så de kan sikre mad til alle 🙂

Når I kommer til Vallensbæk Havn, og under stævnet, er der nogle små praktiske forhold, som skal sikre den gode stemning på havnen under hele mesterskabet.

Ankomst:

Bådene læsses af landevejstrailerne på området inden den sidste pullert i forlængelse af Vallensbæk Sejlklubs Klubhus. Herefter trækker I bådene de sidste 50 meter ind på slæbestedet.

Parkering:

Da vi har begrænset plads på havnen, opfordres alle til at parkere på arealerne udenfor havnen under stævnet. Parkeringspladserne foran Restaurant Krabben og VSK klubhuset må meget gerne holdes frie, således at gæster til restauranten kan benytte disse.

Vejrudsigten lover perfekte betingelse for afviklingen af årets mesterskab, jeg ved, at Vallensbæk Sejlklub er klar, og jeg ved, at baneteamet med jury og banelederen i spidsen glæder sig til nogle spændende sejladser, hvor vi sammen får testet nogle nye måder at afvikle kapsejlads på!

Med venlig hilsen

Kenneth Bøggild

DFA, National Sekretær

  

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s