Slut i Kavala

De bedste 10 fik sejlet medalrace i eftermiddag i meget let og springende vind. Det er kun 3. gang vi har et medalrace på programmet, men tilsyneladende alle bakker op om konceptet.

Med den meget tætte stilling var der lagt op til ændringer i slutresultatet, og sådan blev det også. De tidligere mestre var alle parkeret uden for top 10, så en ny blev kåret i skikkelse af Kruthkov fra Rusland.

Desværre kunne det sidste fleetrace ikke gennemføres pga manglende vind.

Den ældste deltager i år var 83 år gammel. Han fik en hæderspris. Alle 18 legends (over 70 år) fik også hæderspriser.

Præmie overrækkelsen var med borgmester og andre notabiliteter, men takketalerne blev holdt til et minimum.

Det største bifald gik igen i år til de unge hjælpere fra sejlklubben (billede vedlagt), som hjælper os med alt muligt og ikke mindst at holde styr på 200 jollevogne på slæbestedet. Henk samlede vanen tro igen penge ind i en papkasse til de unge, og han modtager kun sedler.

Den fine ældre kaptajn på billedet kommer fra Australien. Han sejler gerne i sin Finn med kasketten på. Der er også gået nogle stykker tabt i vandet over årene. Årsagen til kasketten er, at han nyder at være i Finnjollen, som ifølge ham selv er det eneste sted han får lov til rigtig at bestemme.

Jeg er blevet spurgt af mange, hvor de andre danske Finnsejlere er. I er savnet og jeg har lovet, at mange nye danske ansigter, incl de gamle, er med igen fra næste år på Gardasøen.

En tysk sejlerven flashede en ny t-shirt. Er det en idé til promovering af Finnjollen?

Afslutningsvis fordelte sejlere og medrejsende sig ud over byens restauranter og vi slog pjalterne sammen med nogle tyskere, efter at have skålet farvel i klubben med en masse andre.

Slut med beretningerne herfra. I morgen er vi turister og skal se Fillipi inden vi sætter os i flyveren hjem.

Sejlerhilsener

Sendt fra min telefon

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s