Festlige feriedage i Kavala

I dag indledte vi med det årlige, internationale Finn Masters møde. Et hotel lagde faciliteter til, at over 100 sejlere mødtes for at tale om de kommende års Masters stævner og hvad vi kan gøre endnu bedre. Vi har en demokratisk og åben behandling af alle relevante emner.

Et tilbagevendende emne er den bløde regel om, at vi ikke sejler i over 20 knob vind, med mindre det vurderes forsvarligt eller endda nødvendigt for at gennemføre nok sejladser. Frem til næste Masters vil bestyrelsen komme med et forslag, som afprøves i 2016, hvor vi sejler i Torbole på Gardasøen. Udfordringen er, at sejlere over 60 år i overvejende grad vælger ikke at sejle i +20 knob (10 m/s). Skal vi finde en kompensation for dem, hvis der alligevel gennemføres sejladser? Torbole er kendt/elsket/berygtet for sin Ora vind med op til 15 m/s.

“Were going to Barbados” i 2017. Præsident Andy kunne fortælle, at prisen for en tur/retur billet for en Finnjolle i container fra Europa holder: 120 Euro!
Hvilke andre jolleklasser kan tilbyde deres medlemmer lignende tilbud? “yes – we’re going to Barbados”.

Inden det festlige højdepunkt – festmiddagen – fik vi endnu en sejlads i skabet. Denne gang var det et mix af søbrise og en front. Vi havde tordenvejr på begge sider ind mod kysten. Spændingen om det endelige udfald er ikke blevet mindre, tjek resultaterne. http://iim.teikav.edu.gr/sailrc_public/ranking.php

Til festmiddagen på et af Kavala’s in steder blev vi budt velkommen af meget nydelige unge damer, som hjalp med at placere gæsterne, så der kunne kommunikeres mellem de mange nationaliteter. Ud over god mad fik vi danseopvisning og konsolideret vores følelse af, at vi har valgt det rigtige idrætsredskab.

Sejlerhilsener

Michael

Sendt fra min telefon

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s