GoPro hjælper danske Finnjolle-sejlere

Pressemeddelelse:

Dansk Finnjolle klub og kameraproducenten GoPro har indgået et samarbejde, der gerne skulle gøre udmønte sig i bedre danske finnjolle-sejlere.

For mange er GoPro ensbetydende med actionsport og unge mennesker der kaster sig ud i halsbrækkende hop på ski og snowboard. Men GoPro er så meget mere end det.

Derfor er den amerikanske kameraproducent gået sammen med Dansk Finnjolle klub i et samarbejde, der gerne skulle gøre sejlerne klogere på både dem selv og deres udstyr.

Et teknisk værktøj

Helt konkret stiller GoPro fire kameraer til rådighed for Dansk Finnjolle Klub. Og med dem om bord bliver det nu muligt at perfektionere en båds tekniske set up.

– Vi er utrolig glade for det nye samarbejde med GoPro. Dels for at kunne eksponere vores idræt, men også for at kunne arbejde med det som et teknisk værktøj. I Finnjolle-klassen opererer vi ekstremt meget med udvikling af sejl, master og udstyr, men har svært ved at se effekten af denne udvikling. Med dette samarbejde, har vi mulighed for at filme ændringerne i mastekurver, sejlfacon og trim. Alt sammen ting, som er afgørende for bådens fart, siger formand for Dansk Finnjolle klub, Kenneth Bøggild.

Hos GoPro kan marketing manager i Danmark, Rune Rastad, også se potentialet i bruge kameraet til andet end actionsport.

– Samarbejdet med Dansk Finjolle klub er en oplagt mulighed for at vise, hvor alsidigt et kamera GoPro er. Det fylder ikke meget, kan monteres overalt og er derfor optimalt til at dokumentere, hvad der sker i en båd. Vi håber meget, at det her kan være med til at udvikle endnu bedre danske sejlere, siger Rune Rastad.

Robust og velegnet til havet

GoPro-kameraet er, udover at være praktisk og lille af størrelse, særdeles holdbart. Derfor egner det sig rigtigt godt til sejlads. Noget Dansk Finnjolle klub naturligvis har lagt stor vægt på

Valget af GoPro skyldes blandt andet at kameraet er utroligt let betjent og ekstremt robust. Masten på en Finnjolle er 6 meter høj, og i træning og kapsejlads sker det ofte at den ved kæntring er 6 meter under vandet. Men et GoPro er vandtæt ned til 60 meter, så det skulle ikke være noget problem, vurderer Kenneth Bøggild.

En sidste, men bestemt ikke ubetydelig, fordel ved at få GoPro med i Finnjollen handler hverken om resultater eller forbedringer. Den handler om fornøjelsen ved at være på vandet.

– GoPro-samarbejdet giver os også mulighed for at eksponere glæden ved Finnjolle-sejlads. Dels fra stævner men også fra den almindelige træning. Nu får vi mulighed for at vise folk, hvorfor vi elsker sporten, forklarer Kenneth Bøggild.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s