FUBARB – aka Old Skool Refurbishment

Bådebygger in spe, Jens Kristian Andersen har sendt denne status på hans fritidsbeskæftigelse:

En ganske dækkende SLA (Six Letter Abbrevation) over hvordan en ældre (+ 30 år for at være præcis) Finnjolle ser ud når man forsigtigt starter i den ene ende og bare fjerner det som ser lettere dårligt ud. Fouled Up Beyond Any Repair Possible står det for, og startede ganske ubemærket med at maste beslaget i dækket gik løs under en af de sidste efterårssejladser i Vallensbæk.

Med sådan et dejligt hul i dækket kunne mastefodsbeslaget jo lige skrues ud for at se om krydsfineren stadig var fin og stærk. Selvom jeg altid i det år jeg har ejet båden har sikret mig at båden står med stævnen højt var træet mørnet og den knækkede ved brug af en smule vold. Herfra burde jeg havde stoppet med at kigge mig yderligere omkring og bare have lavet en ny mastefod og klistret den fast. Alternativt have skåret skibet op og afleveret det som storskrald på den nærmeste genbrugsplads.

Man er jo vedholdende(positivt udtryk for stædig), så ganske hurtigt stod det klart at:

  • Dobbeltbunden foran løjgangen var vanddrukken (Man bruger ikke polyurethan skum til sandwich på både, eller andre steder som tætningsmateriale)
  • Stringerne fra løjgang og frem til mastefoden var skåret i småstykker samt fyldt med vand og gammelt gums fra tidligere ombygninger. Alt kunne let fjernes med et stemmejern da vand og tiden havde ødelagt laminatet
  • Den ekstra Lukning frem mod forrummet var sat i 1 kg spartelmasse som ikke længere sad fast i skroget
  • Den krydsfinerplade som rorbeslagene sidder i er rådden og vanddrukken
  • Forstærkningerne er knækket under agterdækket
  • Bundblokken og det stykke forstærkning der sidder bag sværdkisten er lavet af vanddrukkent træ med massefylde tilsyneladende større end bly
  • Samlingen mellem dæk og skrog består sine steder blot af spartelmasse og maling i for og agterdæk
  • Der er så meget ubrugt glasfiber, polyester etc mange steder i sådan en båd…. Efterladt af tidligere ’bådebyggere’
  • De justerbare hængestropbeslag er flot lavet, men vand er kommet igennem epoxyen så skruerne sidder ikke så godt fast mere. Og, nedenunder sidder de tidligere beslag som er vinkelslebet plant med dørken…
  • Dobbeltbunden ikke skal røres, da der så reelt er tale om en total ombygning. Dvs lige bortset fra området ved bailerne. Her var rigtig meget materiale efterladt uden vedhæftning på det tidligere lag.
  • Vægten fra det fjernede materiale er mindst 15 kg, da jeg er holdt op med at veje det da jeg var nået hertil. Hvor mange liter vand ved jeg ikke, men mange. Og hvad båden vejede før operationen står også hen i det uvisse. Christian som jeg købte båden af siger at han engang har vejet den til 125 kg med et 6mm sværd.

Udover de mange timer som der skal til for at skille og genopbygge båden, så er materialerne glasfiber og polyester egentlig ganske billige. Divinycell er derimod svært at få fat i, men Biltema i Sverige har det. Skulle nogen have lyst til at gøre ’kunststykket’ efter.

Det er blevet til følgende genopbygning:

  • Rorfæstning med knæ, glasset fast mod hækken. Krydsfiner da båden jo nok ikke holder 30 år mere, og jeg ikke kunne få fat i rigtig hårdt skum
  • Skot mellem sidetanke og agterdæk. Materiale som ovenfor
  • 4 langsgående forstærkninger af agterdæk opbygget omkring elektrikerrør. Dækket var papirtyndt så et nyt vil ikke give meget vægtbesparelse bare gøre ombygningen mere kompliceret. Den er nu kompliceret nok, da 1/3 del af samlingen er væk efter styrbord/bagbord kollisioner.
  • Forstærkning af dæk/skrog lønningsliste med ekstra glasfiber omkring agter- og fordæk. Ret beset var der mange steder ikke noget tilbage at bygge det op omkring
  • Isætning af agterdæk og nyt laminat nogle steder
  • Fastlimning og glasning af mastedækringsbeslag
  • Langsgående central forstærkning af fordæk, bygget op omkring elektrikerrør for at forhindre at dække giver sig, Dette forhåbentligt uden at bådens legendariske evne til at vride sig er ødelagt.
  • Ny mastefod i Divinycell, som bruger det gamle beslag. Beslaget bliver ikke skiftet hvis båden da der er et positivt vægtproblem med jollen. Oprindeligt har båden svinget 3mm tæt på minimum(som godt nok var 40mm højere men hvad), så der skal ikke fjernes for meget materiale i enderne da resultatet blev opnået med 10 kg bly i båden og 2 tunge væskekompasser.
  • Forstærkning af skrogbund fra løjgang og frem til mastefod i Divinycell-sandwich. Det er ikke let at lave i husmandsudgave når det er koldt, og skummet isolerer for varmeblæseren. Men det lykkedes til sidst. Dimensioner kan oplyses til de som ønsker det
  • Sværdkiste afstivning, både sideværts og ved agterkanten, således at der igen kan sidde en bundblok. Sideværts i kulfiberrør – det var det letteste og billigste at få fat i.
  • Ingen dobbeltbund foran løjgangen, så lukning af dobbeltbund og genopbygning omkring bundblok. Og det vand som ligger her er ikke mindre bare fordi der er en dobbeltbund. Det ligger bare højere. Har jeg overbevist mig selv om. Og så får det tyngdepunktet længere tilbage at spare vægt her.
  • Nye midterste hængetrop beslag lavet med spændskiver rør placeret i langsgående stringere og så bolte vendt om til at skrue en bøjle fast i. Dobbeltbund imellem.

Resultat: En unik Finnjolle med en vægt på 116 kg med 5 kg bly og et par ekstra kg glasfiber på dørken for at kunne ’nøjes’ med 5 kg bly (som er maksimum) og for at få tyngdepunktet så lavt som muligt. Svingtest udestår, men mon ikke det er en Finn og ikke en 4,5 meter jolle i Finn designJ? Og nej, den er stadig ikke en skønhed, og skroget trænger stadig til en opmaling. Men da den slags kosmetik ikke gør den hurtigere, så er det udeladt. Det er en brugsgenstand ikke en altertavle.

Om det er indsatsen værd kan først ses efter de første par stævner, men da båden jo har klaret sig glimrende i pilrådden og vanddrukken stand, så står den nok bomstille nu hvor alt er lavet og den er meget lettere og stivere. Don’t think so, men Finnjoller skal ikke overdimensioneres har historien jo vist og det kan jeg jo uforvarende være kommet til.

Og så til teknikaliteterne som ledte til nogle af de ovenstående konstruktive ændringer:

  • Forskellen mellem en Vanguard og en Devoti:

o   1.Vanguarden er fladere men rundere i bunden hvilket let ses ved at forsøge at få den til at passe i en Devoti-jollevogn: det kan den ikke. Der er 2-3 centimeters afstand til selve vuggen i midten. En Vanguard har stort set samme bundfacom som en 470’er. Det ved jeg da jollevognen jeg bruger er til en sådan jolle.

o   2. I min båds tilfælde så er kølprofilen den samme som en standard Devoti fra før 2005, på millimeteren. Så den almindelige snak om at Devotien er mere lige i agterskibet holder kun for Devotier efter 2005 for kølprofil. Se tabel nedenfor

  • Forklaringen på den generelle forskel i lænsefarten de to leverandører imellem kan derfor i min optik ikke udelukkende forklares i spanternes forskellige design og kølprofil, men må også findes et andet sted, og hvis vi fjerner den del som skyldes rorsmandens(min egen), så mener jeg at det skyldes at en gammel Vanguard over tid er blevet for blød i bunden i forskibet og omkring sværdkisten. Det er de områder som har størst belastning under planing(google lige CFD beregninger af planende både for trykfordeling), og giver de sig for meget så ‘klæber’ båden. På den baggrund er der lavet sandwichbund omkring sværdkisten og i frem mod mastefoden centralt i båden. Om teorien holder vil stå lysende klart efter et par sejladser i god luft.
  • Et andet punkt er at forskibet skal være fleksibelt og kunne vride sig således at man ikke er overpoweret på kryds. Laver man det for fleksibelt så folder det båden til en banan når der skødes hjem på kryds. Det er prøvet på en Vanguard i New Zealand ved at fjerne stort set alle forstærkninger i forskibet, med det resultat at den så er fuldstændig parkeret så snart der bare er en smule luft. Derfor har jeg lavet en ny central forstærkning af dækket som går fra Stævn og næsten hen til bølgebryderen, og på tværs lidt foran bølgebryderen(omkring samme sted som Pata/Devoti har en tværgående fiberforstærkning). Håbet er at forskibet fortsat vil kunne vride sig, men at det ikke komprimerer skroget i bananfacon ved belastning og at det arbejder konstruktivt sammen med den stive skrogbund, hvor skroget foran kølkisten mod mastefoden kun er (sandwich) forstærket i de nederste ca 15 cm med ’ribben’ op mod de gamle stringere/spanter.

Nogen renoverer gamle biler, jeg har renoveret en gammel Finn jolle. For at sejle kapsejlads i den, og fordi jeg syntes det var sjovt at prøve. Og ja, havde jeg haft en form kunne jeg nok have bygget en ny båd hurtigere.

Vi ses på vandet, og jeg hjælper gerne med min efterhånden detaljerede viden omkring old skool både og hvad som virker og ikke virker når de er fabrikeret af Vanguard en gang sidst i 70’erne. De bedste råd kommer nok når jeg har sejlet et par måneder i ’vidunderet’.

Billederne er før distribueret på hjemmesiden, så ovenfor er teksten. Nedenfor er en sammenligning af kølprofiler:

jka

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s