Finnster vs. Finnster

Så blev kampen om sølvkanden afgjort. Der er blevet sagt meget om den 34. America’s Cup, de indledende kommentarer og forbehold til konceptet må dog være gjort til skamme. Det har været forrygende flot at se på og underholdningsværdien har været helt i top.
Set fra en Finnsejlers side, så kunne man jo vælge at se det som et slag mellem Finnsejlere. Det er måske lidt søgt, men det er også meget sjovt at se, hvordan det som skaber resultater er tid i Finnjollen.
Oracle lagde hårdt ud med at komme langt bagud. Dean Barker, som var New Zealands OL-kandidat i Finnjollen i 1996, fik virkelig krammet på Jimmy Spithill og afterguarden John Kostecki. Det lignede en hurtig afgørelse på den America’s Cup.

Så fik Sir Russell Coutts fra Oracle en god idé. For de af jer som måske har glemt det, så vandt Sir Russell Coutts OL-guld i Finnjollen i 1984, og han ved derfor noget om at sejle. Oracle kunne skifte John Kostecki ud med en Finnjollesejler? Hvem har vi på hylden… nå jo. Vi har da Sir Ben Ainslie, måske han kan bruges. Han har da vundet en del guldmedaljer til VM i Finnjollen, i flæng kan nævnes årene 2002, 2003, 2004, 2005, 2008 og 2012. Han har også vundet OL-guld i Finnjollen i 2004, 2008 og 2012, så ved nærmere eftertanke så kan han nok godt bruges. Det skader nok ikke at prøve. Vi prøver. Så ud med John og ind med Ben.
Herfra gik det stærkt. Dean Barker, som vidst ikke har været flittig nok med Finnjollen i sin optakt til America’s Cup, blev slået igen og igen. Oracle gjorde det som mest af alt lignede en umulighed, og indledte en perlerække af sejre, dygtigt orkestreret af den flittigere Finnjollesejler Ben Ainslie.

Vanvittigt spændende, og uhyre god underholdning. Lektien må være, at hvis du vil gøre dig gældende til America’s Cup, så skal du købe dig en Finnjolle. Der er fine tilbud her

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s