Søndag var dagen som var stålsat på at være bedre end lørdag. Umiddelbart skulle man mene at der var en overkommelig opgave. Men hvis man ikke har forudsætningerne til at løse en opgave, så kan det godt gå hen og blive svært.

Det begyndte ellers godt. En anelse mindre vind, ingen hvide skumtoppe i horisonten og så videre i den dur, I har fået billedet.

Nå men. Så kom Staal. Og det som sker når Staal skifter til sejltøj det er, at himlen åbner sig og det begynder at regne. Ikke bibelske dimensioner med frøer og fisk og den slags, men det regner. Den opmærksomme læser vil nu have fået et dejavu til beretningen fra i går. Og det er med fuldt overlæg. For dagen lignede på mange måde en kopi af lørdagen. Og så er det ligesom ikke lykkedes for søndagen at være bedre, vel? Nej. Dog var det nogle andre som kæntrede, blandt andet undertegnede. Og Kenneth. Når Kenneth vælter så er det svært. Det ved alle.

Nå men, der blev sejlet tre sejladser. I tredje sejlads havde Svend krammet på hele banden, altså de som var tilbage, og så kom der et 40 grader vindspring. Og så står verden altså ikke mere. Svend er blevet gode venner med sin 1/2 bror, så alt er godt igen.

På podiet var nogle af de lokale, Jacob og Mads. Rækkefølgen kendes ikke lige, men imens de to blev båret i guldstol op på torvet for at blive fejret af hele byen, måtte vi andre med bøjet nakke og skammen malet i ansigtet pakke joller og køre hjem. Hjem og træne til næste år. For vi ses næste år. I smilets by 🙂

NEWSFLASH:
RESULTATLISTE

OPDATERET RANGLISTE
KLIK HER